sites/default/files/nyheder.jpg

Foredrag Jyllandsslaget

Foredrag i Thorsminde, søndag 29. maj kl. 13.30 ved Poul Grooss i Den gamle auktionshal, Gl. Havn (Arrangementet er gratis, kaffe og kage 30kr).

"Jyllandsslaget 31. maj 1916: den politiske og militære baggrund".

Verdens største søslag fandt sted ud for den jyske vestkyst for 100 år siden. Kanontordenen kunne høres i store dele af Jylland. Søslaget var en af krigens afgørende begivenheder og kunne have ændret krigens gang, hvis det var faldet anderledes ud. Flere af verdens største slagskibe sprang i luften og mere end 8.600 søfolk omkom. Foredragsholderen forklarer baggrunden for Tyskland og Storbritanniens flådeoprustninger, de økonomiske problemer hermed og de mange tekniske nyskabelser, som ændrede forudsætningerne for søkrigsførelsen - alt sammen fortalt på en nem og overskuelig måde.

Poul Grooss er kommandør (pensioneret) og har undervist i søkrigsoperationer på Søværnets Officerskole og Forsvarsakademiet. Han er medlem af støtteforeningens bestyrelse og huskes for sit velbesøgte foredrag på Strandingsmuseet i januar sidste år om den kolde krig i Østersøen.

Oprettet den 23.05.2016

← Se alle nyheder